Hvordan kan du være liberal og kristen?
StartFragment
Man kan da ikke være kristen OG liberal
Som kristen har jeg haft svært ved at få min bibel til at hænge sammen med mine politiske, røde værdier. På den ene side retfærdiggjorde jeg dem ved biblen, de handlede jo om at hjælpe samfundets svageste. På den anden side overlod jeg ansvaret og næstekærligheden til staten. Socialdemokraterne måtte være de bedste repræsentanter for de kristne værdier - blå blok var det i hvert fald ikke. Jeg har endda spurgt kristne venner, hvordan de kunne være kristne og stemme liberalt - har de glemt næstekærligheden? Er de grådige kapitalister eller hvad?
Nogen må gøre noget - og det er ikke staten!
Men de tanker havde intet at gøre med mine venner og alt at gøre med min blinde forelskelse i velfærdsstaten. En blind forelskelse som en ny anarkokapitalistisk VU-ven befriede mig fra. Det føles overraskende godt. Jeg ville forvente at føle et tomrum, et rokkende fundament, frygt for det uvisse, lidt fortvivlelse måske. Men befriet, sådan føler jeg det. Og forelsket i denne her anarkiokapitalisme han har introduceret mig for. Ingen stat, selvejerskab, frihed og næstekærlighed er nøgleord.
Den her følelse af frihed og forelskelse kommer af, at jeg pludselig kan kende mig selv og mine kristne værdier i en politisk ideologi. Det må jeg hellere uddybe:
Gud anerkender ejendomsretten. Det ses i det 7. bud, at man ikke må stjæle, hvilket forudsætter at nogen ejer noget. Mange af Jesus lignelser handler om mennesker, deres ressourcer og hvordan de bruger dem. Tænk på lignelsen med de tre mænd der blev givet talenter at råde over. Talenter var navnet på den tids penge, men det er selvfølgelig en metafor, og kan forstås helt bogstaveligt som vores evner, alle vores ressourcer, de relationer, gener og muligheder vi får i livet. Det stemmer rigtig fint overens med anarkokapitalismen.
Vi skal elske vores Gud og vores næste som os selv. Det virker kynisk at systematisere omsorg for mennesker og overlade næstekærligheden til staten. Vi fralægger os ansvaret. Hvor mange gange har du ikke sagt "nogen må gøre noget!" med tanke på kommunen eller statsministeren. Ingen har svaret dig "så gør dog noget!", for det er jo det, vi har velfærdsstaten til. Igen, jeg siger det bare: anarkokapitalismen, selvejerskab, frihed, ansvar og næstekærlighed.
Med anarkiokapitalisme, et privat samfund som det i Schweiz, er der plads til både selv at råde over egne ressourcer og den moralske forpligtelse på at elske vores næste.
EndFragment
